GLÆDE & SORG
Glæde
Og
Sorg
Du rammer mig
På en gang
Uden at spørge om lov
Midt i lettelsen
Over det lille fine liv
Står du og hiver i mig
Sorg
Uden at spørge om lov
Midt i glæden
Over det smukkeste
Glæde
Og
Sorg
Du rammer mig ind
Og jeg er tvunget til at give dig lov
KONTRASTEN
Vidunderlige lille liv
I maven
Der kom så let
Sparkede så fint
INDTIL
Du pludselig blev mere stille
Og
Kæmpede for at overleve
Du kom ud
Så lille
Og fjern
Fra mig
Men jeg elskede dig
Jeg elsker dig
Du kom hjem
Og vi nærmede os hinanden
Du lå ind til mig
Og jeg nærede dig
Så du blev større
Os to
INDTIL
Jeg pludselig blev mere stille
Og
Kæmpede for at overleve
Jeg føler mig så lille
Og fjern fra dig
Men jeg elsker dig
Jeg kommer igennem
Stærkere
Så vi kan nærme os hinanden
Og du kan ligge hos mig uforstyrret
Os to.
SOL
Sol, lys
Du rammer
Mig
Og selv mørket
Ind i en lysning
Står jeg
Med dig
Sol, lys
Selv med lukkede øjne
I en stille drøm
SMUKKE LANDSKAB
Smukke landskab
Som årstiden ændrer sig
Følger du med
Bakker, træer og hav
Smukke landskab, foranderlig
Og
Dog altid så trofast og venlig over for mig
Sæson efter sæson er du der altid
THINKING
Thinking
As
Was the experience far away
As
Was the light nor darkness necessary
As
Was the whole only being glimpse
Of a timeless emotion
Speed of light
-ness
Within everything and nothing
RIGHT THERE
Belonging
Right
There
Where the ocean makes you float
Timelessly
Without nothing but you
Where the wind makes you fly
Timelessly
Without nothing but you
Right
There
Where the sun light you up
Inside
Timelessly
Right
There
Belonging
IF YOU SEE
For if you see, the mirror must have found you
For if you blink the time must be going
For if you cry the ocean must be stormy
And so the sight with all it’s depth, the tide increases as each blink of tear
For there the surface reflects it’s eye, more than any mirror could ever see nor any blink without the cry
POECTA 